Jeg er stadig i live. Selvom jeg et kort øjeblik blev i tvivl om adgangskoden til bloggen, lykkedes det mig at komme herind uden de store problemer. Her i huset er vi forlængst kommet godt ind og i gang med det nye år. Et lille opdatering/siden sidst var måske på sin plads.
For første gang nogensinde i de godt 6 år Mathias har boet hos os, var han hos os juleaften. Det var en rigtig dejlig dag som gik over al forventning. Juleferien var lang og dejlig med gæster og familiebesøg. Hjemmedage i nattøj og hygge.
På strikkefronten er der rendt en del af pindene.... Ikke spændende sager, "men nødvendige". Først og fremmest har den ikke længere hjemmeboende datter fået fyldt sokken hver søndag i advent med strikkede sokker og tørklæder. Udover det er der blevet strikket en masse sokker. Helt nøjagtigt 14 par. I weekenden fik jeg afsluttet et islandsk sjal. Opskriften har ligget og luret i den store bunke af opskrifter, som jeg bare gerne ville prøve at strikke i flere år. Nu blev det strikket, skyllet op og spændt ud og endte med at blive rigtig fint. Billeder må i vente med, for batterierne i kameraet er til opladning.....
Lige i øjeblikket er jeg gået i gang med en helt enkel model fra Garnstudio, men rundt i svinget venter garn til 2 projekter, som jeg glæder mig til at starte op på. Mere om det må i også vente med.
Her denne onsdag formiddag sidder jeg stadig i nattøj og råhygger. Mathais er på skitur med sin skole. Vi sendte ham afsted søndag morgen og skal hente ham igen fredag over middag. Det er første gang siden maj måned sidste år, vi har "fri" for Mathias, da han ikke længere er på weekend samvær hos sine forældre. Den store knægt er på skole i Skive så der er kun os 2 "gamle" hjemme. Vi tillader os at STORNYDE. Det er SKØNT, men også lidt underligt. Vi lagde ud søndag med at spise sammen med en god ven og kørte i biografen om aftenen. Mandag kørte vi en tur til Århus og "dappede" byen tyndt. Spiste en god frokost og vendte næsen hjem igen til aften.
En hel uge uden at skulle tidligt op. Ingen madpakke-smøring. Stort set ingen tøjvask og her i dag har jeg startet opvaskemaskinen for første gang siden i weekenden.... Meget mærkeligt, men bestemt noget jeg godt kunne vænne mig til. Nu tror jeg alligevel, at jeg vil smutte en tur under bruseren og måske jeg skulle starte op på endnu en trøje, 2 stykker strikketøj i gang er bestemt ikke for meget vel. Fortsat god onsdag og jeg vender tilbage med billeder, når jeg får gang i kameraet.
onsdag, januar 21, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejligt at høre lidt nyt :-)
SvarSletNyd jeres børnefri dage, de er dejlige, men underlige..når man er vant til at være flere under samme tag. :-)
FJORTEN par sokker! Wuaw! Glæder mig til at se de strikke-eventyr du nu kaster dig ud i.
SvarSletJeg kan helt sikkert også godt vænne mig til den slags dovnedage.....selvom det også er underligt....plejer alligevel at savne ungerne mere end at nyde friheden når de er på koloni...men man lærer det vel med tiden.
Knus,
Britt
Godt Nytår!
SvarSletAlenetid er skøøøønt, bare man ved, at barnet vender tilbage. WOW fjorten par sokker er godt nok imponerende.